Torsdag eftermiddag afgik Peter Enevoldsen ved døden.
Den næste sætning i sådan en tekst her burde være: ”For jer der ikke ved hvem Peter var…”. Men det er svært i dette tilfælde, for jeg tvivler på at der er ret mange i Stenløse Boldklub, der ikke har stiftet bekendtskab med Peter, på en eller anden måde, på et eller andet tidspunkt.
Hvis man åbner en ordbog og kigger under begrebet ”ildsjæl”, vil Peters billede ikke alene være der. Det vil være vandmærket for hele siden.
For det var sådan man mødte ham i klubben. Et sprængfyldt energibundt, der kun havde et mål i sinde. Nemlig at gøre klublivet så godt, fedt og hyggeligt som muligt for spillerne og trænerne. Men mest spillerne.
Det lå ham fantastisk meget på sinde at alle havde det godt og han kæmpede konstant en stædig kamp (og ofte med få midler) for hele tiden at gøre fodboldlivet så fedt som muligt for alle.
Jeg er træner for U17, dvs. årgang 00 og 01 samlet og jeg har haft et tæt samarbejde med Peter det sidste års tid, da han i mange år har været holdleder for 01’erne hvor hans søn også spiller.
På klubbens hjemmeside optrådte Peter med to poster: U17 holdleder og materialemand. Men det skulle man ikke lade sig narre af.
Han har tidligere også været holdleder for 04’erne og bare at kalde ham materialemand, er vist en underdrivelse af dimensioner.
Peter involverede sig i alt, hvor der manglede engagement, lige fra kantinen og Støtteforeningen til arrangering af fodboldture og han gjorde altid med energi og gribende engagement.
Og en af disse fodboldture er U17 netop taget afsted på til Kalundborg sammen med flere andre årgange fra klubben.
U17 består af 00 og 01’ere og da de i går, torsdag, fik ad vide hvad der var sket, blev de chokerede naturligvis. Mange af dem havde kendt Peter i adskillelige år og ikke mindst hans søn, deres klassekammerat. Men alle som en blev de meget hurtigt enige om at de skulle afsted. For det var sådan Peter ville have haft det. Han elskede ture, uanset om de gik til Kalundborg eller Italien.
Og det er fuldstændig rigtig set. For Peter betød det alt at hans drenge havde det sjovt og fik fyldt posen med gode oplevelser. Og ”hans” drenge var ikke kun hans egne. Det var også alle dem på holdet, som han holdt meget af og konstant kun ønskede det bedste for. Og så lige alle de andre der var i klubben også.
Peter var den man gik til når noget skulle ordnes. Næsten uanset hvad. Og hvis han kunne, så var det fikset meget meget hurtigt. Og han påtog sig til tider en enorm arbejdsbyrde. Så stor så jeg i hvert fald ikke har overblik over den.
En personlig lidt hyggelig og meget kendetegnende historie er at da jeg og Peter begyndte at arbejde tæt sammen omkring U17 for et år siden, stødte vi jævnligt hovederne sammen omkring hvem der skulle gøre hvad. Med omvendt fortegn. Jeg kunne ikke få lov til styre Holdsport, for det ville han gøre. Han ville også vaske tøjet hele tiden. Det kunne jeg ikke rigtig finde ud af. Men så opdagede jeg jo hvor meget plads det gav mig til det jeg egentlig skulle… nemlig at træne drengene.
Og det var Peter i en nøddeskal. Han sagde hele tiden selv at han ikke vidste særlig meget om fodbold. Men så fordoblede han bare indsatsen med alt det uden for banen.
Det vil jeg savne. Meget. Og det er jeg sikker på at drengene, der var ham tættest også vil.
Jeg har med vilje ikke fortalt så meget om familien. Det syntes jeg ikke er min plads. Ingen kan nogensinde betvivle at Peters familie og tætte venner har lidt det største tab.
Men tro mig. Stenløse Boldklub kommer på en tæt anden plads.
På vegne af Stenløse Bold Klub
John Thoby
Træner, U17