Menu

Fuld kontrol men skidt afslutning for DS holdet.

image
Brian Andersen
20. september 2017 kl. 14:55

Weekendens kamp mod Fredensborg var på forhånd en meget vigtig kamp, da vi med en sejer kunne skabe et godt hul til Fredensborg, som havde 5 point inden, hvilket ville betyde at vi med en sejer kunne skabe et hul på hele 10 point til bunden. Sådan skulle det desværre ikke gå, da kampen endte 2-2.

Kampen var et glædeligt gensyn med Bruncke, som var tilbage for en kort stund, da vi manglede forsvarspillere.
En ellers storspillende Mikkel lå syg i ugen op til kampen og det betød ændringer fremme på banen hvor Mørch gik ind og spillede fra start i stedet for Mikkel.

Vi kommer fornuftigt igang med kampen, og udefra set er vi i god kontrol og styrer meget af spillet.
Efter 13. minutters spil får SB presset sig til et hjørne, og drengene er meget aggressive på bolden, som falder ned til Kaalund der sparker bolden sikkert i kassen med venstre ben.
Kun 4. minutter efter scoringen opstår der endnu en stor chance til Suhr, efter et langt indkast fra Søren, men desværre header Suhr bolden over mål.
Suhr får endnu en chance, efter godt 30 minutters spil, da Saad stikker en god bold i dybden til Suhr, som afslutter fra en spids vinkel, men deres målmand er desværre vågen i situationen.
Det kan man så ikke anerkende ham for at være blot 11. minutter senere. Magnus clearer en bold ude foran vores felt, bolden lander mellem 2 Fredensborg stoppere og målmanden, som kommer styrtende ud af målet og glemmer at kommunikere med forsvarspillerne. Det opfatter Suhr, og løber imellem dem, snupper bolden og kan stille og roligt løbe bolden i kassen til 2-0. En dejlig scoring på et super godt tidspunkt, så holdet kan gå fortjent til pausen med et solidt forsping.
Jeg sidder med en fornemmelse af at vi er i god kontrol, og skal ud til 2 halvleg og køre de 3 point hjem, men har også en fornemmelse af at vi minimum skal score 1 mål mere, for at være sikre på de 3 point - Det skal desværre vise sig at være rigtigt.
Holdet kommer ud til 2 halvleg, og ser ud som om at de er bange for at spille, og de har svært ved at spille sig uden om Fredensborgs pres. Det udløser bolde tilbage til Tim, som må sparke langt, og dermed taber vi bolden hurtigt og kommer hurtigt under pres igen.
Efter 14 miuntter har Fredensborg en afslutning som rammer overlæggeren. V har et par gode afslutninger efter hjørne spark til Søren, som desværre ikke for ramt bolden som han ellers har gjort mange gange tidligere.
Da kampuret viser 89 minutter, bliver der dømt frisspark mod Tim, da dommenre mener at Tim har bolden i hænderne ude foran feltet ved et udspark.
Desværre sparker Fredensborg bolden i kassen, og dermed er der lagt op til et stort pres fra Fredensborgs side.
Efter 3 minutters overtid, vinder Fredensborg bolden i vores højre side, og ligger en bold til bagerste stang, hvor en Fredensborgspiller overspringer vores forsvar, og header bolden i kassen til 2-2 - 10 sekunder efter fløjter dommeren kampen af
Dette var en meget uheldig udgang af kampen, men en situation som holdet må lære af. Det er vigtigt at vi fortsætter med at spille, og ikke lader os påvirke af et pres og efterfølgende sparke for mange lange bolde, som ødelægger vores spil.
Op på hesten igen gutter, der er en ny kamp i weekenden, og husk at selvom vi spillede mindre godt, så fik vi alligevel point på kontoen.

Vores serie 3 hold tabte stort i weekenden og måtte tage på weekend med et 7-5 nederlag i bagagen.
Serie 5 holdet vand 2-1 ude over Veksø og ligger nu nummer 3 i puljen.

Luk